Webinar-system

Dit webinar er egentlig ikke noget du skal gøre mere kompliceret og besværligt end det behøver. Du skal bare sørge for at tilføre folk værdi, så kommer det til at gå fint. Men hvis du ønsker en struktur til dit webinar, kan du følge en vindende struktur som den jeg gennemgår her:


Webinarstruktur

Mind mapping af dit webinar

Download PDF versionen af mit mind map og brug det som en skabelon til at lave dit webinar.


Download MindMap her


Når du har fået folk på dit webinar, bør du gøre dit for at de bliver til den slutningen, hvor du laver din pitch. En god måde at få folk til at blive på dit webinar er at love dem en bonus, som de får adgang til i slutningen af webinaret. Der er dog nogle væsentlige pointer du bør have for øje omkring denne teknik, som jeg gennemgår i videoen herunder.

Efter du har lavet din præsentation skal den optages.


Optag dit webinar

Du skal naturligvis bruge en mikrofon af en art for at kunne indtale dit webinar. Hvis du har et headset med en mikrofon er det fint. Hvis du har en macbook er der indbygget mikrofon i den. Hvis du ønsker en billig men stadig professionel løsning kan du købe en Blue Yeti mikrofon på Amazon, det er den jeg selv anvender.


Det er vigtigt at gøre din video optimeret til web. Det kan vi bruge et program til med navnet Handbrake.


Gør videoen optimeret til web

Du kan vælge at uploade din video til YouTube eller Vimeo, men disse platforme har en kæmpe ulempe når det handler om dit webinar. Der kommer til at være et logo i afspilleren af videoen - og hvis folk klikker to gange på videoen bliver de ført hen på den side hvor videoen ligger...knap så hensigtsmæssigt når det skal forestille at være live.


Vi uploader derfor vores video til en hosting service der hedder Amazon S3. Det er gratis at have ting liggende, men det koster penge hvis videoen bliver streamet - sagt på en anden måde så betaler du kun for resultater - kun når folk faktisk ser din video og beløbet er ganske lille.


Upload din webinar video

Når du har oprettet en Amazon S3 konto og uploaded din video og gjort den public, så er det linket til denne video jeg skal bruge til dit webinar. Så foretag en kopiering af linket og sæt det ind i et dokument, så du har det et sted du kan finde det.


Super fedt. Vi er nået denne uges lektions ende.


Go' arbejdslyst